Landskaber i forandring
Naturgenopretning
Når hydrologi, drift eller anden arealanvendelse ændres, kan økologiske responser vise sig på meget forskellige tidsskalaer. Nogle ændringer ses inden for få sæsoner, andre kræver årtier, før de kan dokumenteres.
Mulige faglige bidrag
FutureGrounds kan rådgive omkring og udvikle monitorering, der følger både udgangspunktet og den efterfølgende udvikling i biodiversitet, vegetation, habitatstruktur og økologiske processer. Det kan omfatte etablering af baseline, permanente prøveflader, vegetationskortlægning, dronebaseret kortlægning og integration af eksisterende data. Fokus er ikke kun på, om et projekt når en på forhånd defineret tilstand, men på udviklingsretning, variation og tegn på, at centrale processer er ved at genetableres.
Relevant erfaring
Erfaring med langsigtet monitorering af vegetation og biodiversitet og med at analysere forandringer langs økologiske gradienter gennem gentagne observationer. Arbejdet spænder fra etablering af baselines og monitoreringsdesign til fortolkning af ændringer i artssammensætning, vegetation og habitatstruktur i landskaber under forandring med fokus på robuste designs, der både kan gentages over tid og tilpasses, når økosystemet udvikler sig i nye retninger.
- recovery
- trajectory
- baseline
- succession
- økologiske gradienter