Navigating Wild Futures
Helhedsorienteret monitorering af natur og dynamiske landskaber
FutureGrounds hjælper med at dokumentere forandring, forstå dynamikker i økosystemer, vurdere biodiversitet og fortolke fremtidige udviklingsretninger, som grundlag for bedre beslutninger og langsigtede mål.
Helhedsorienteret indsigt gennem ny viden og moderne teknologier.
FutureGrounds tilbyder naturrådgivning og kombinerer videnskabelig baggrund og faglig ekspertise inden for overvågning af biodiversitet og miljøparametre med traditionelle og moderne datakilder for at understøtte en mere helhedsorienteret og anvendelig forståelse af økologiske udviklingsbaner, usikkerheder og mulige fremtidige scenarier i naturprojekter.
- Projekter og indsatser: Vi arbejder med dynamiske områder i forbindelse med vilde naturområder, naturgenopretning, rewilding, biodiversitetstiltag, naturbaserede løsninger, genetablering af økologiske processer, arealomlægning m.m.
- Hele forløbet: Vi understøtter alle faser af naturovervågning, lige fra de tidlige idéer til langsigtet evaluering: baseline, dataoverblik, monitoreringsdesign, feltarbejde, analyse, fortolkning, rapportering og adaptiv forvaltning.
- Innovative metoder: Vi integrerer og kombinerer datakilder, der bidrager til en helhedsorienteret indsigt i et områdes udvikling, bl.a. feltmålinger, vegetation- og biodiversitetsundersøgelser, dronebaseret remote sensing, landskabsanalyse, GIS, sensormålinger og citizen science.
Se hvordan FutureGrounds kan hjælpe
Dokumenterbar naturovervågning
Monitorering skal gøre det muligt at følge naturens udvikling og forstå, hvad observationerne bygger på. Spørgsmål, metoder og fortolkning skal hænge sammen, også når landskabet og projektets behov ændrer sig.
Læs om dokumenterbar naturovervågning
FutureGrounds følger og fortolker biodiversitet, naturlige processer og andre miljøfaktorer i landskabet.
Eksempler på typiske situationer og temaer hvor FutureGrounds kan hjælpe med monitorering, dokumentation og fortolkning af naturen og miljøets udvikling.
- Naturgenopretning: Skab et fagligt grundlag før, under og efter naturgenopretning. Følg, om hydrologi, vegetation, levesteder og biodiversitet udvikler sig som forventet og tilpas indsatsen undervejs, når ny viden genereres.
- Rewilding: Undersøg hvordan græsning, dyr, forstyrrelser og succession former vegetation, habitatstruktur og biodiversitet. Fokus er ikke kun på enkeltarter, men på de processer og udviklingsretninger, de er en del af.
- Naturbaserede løsninger: Dokumentér samspillet mellem hydrologi, vegetation, habitatstruktur og biodiversitet i nyetablerede vådområder, klimatilpasninger og andre naturbaserede indsatser. Vurder både den økologiske respons og løsningernes funktion i landskabet.
- Arter og habitater: Tilrettelæg målrettede undersøgelser af beskyttede, invasive, sjældne eller prioriterede arter. Sæt fundene i sammenhæng med levesteder, strukturel variation, påvirkninger og muligheder for langsigtet forbedring.
- Landskaber og sammenhænge: Kombinér feltdata, drone, satellit, GIS og eksisterende registreringer for at forstå mønstre, sammenhænge og udviklingsretninger på tværs af større arealer og landskaber.
- Socio-økologiske perspektiver: Forbind økologiske observationer med lokal viden, citizen science og menneskers relationer til naturen. Skab plads til deltagelse og læring i naturprojekter og bynatur.
Om FutureGrounds
FutureGrounds bygger på erfaring med feltøkologi, vegetation, biodiversitetsdata, GIS, dronebaseret remote sensing, dokumentation og praktisk naturforvaltning. Arbejdet er særligt rettet mod projekter, hvor økologisk kompleksitet skal omsættes til et fagligt grundlag, som kan forklares, efterprøves og bruges.
Læs mere om FutureGrounds
Peger dit naturprojekt mod en vildere fremtid?
Lad os tage en uforpligtende samtale om, hvordan økosystemer, naturlige processer og landskabets udvikling kan dokumenteres og omsættes til handling.
wild@futuregrounds.dk · +45 42798446