Landskaber i forandring
Arter og habitater
Arter reagerer på deres omgivelser på forskellige måder og på forskellige skalaer. Monitorering af arter og habitater kan dokumentere forekomst og forandring, men også indikere, hvordan udviklingen hænger sammen med vegetation, habitatstruktur, miljøforhold og økologiske processer.
Mulige faglige bidrag
Undersøgelser kan målrettes beskyttede, invasive, sjældne eller andre prioriterede arter. FutureGrounds kan bidrage med design og gennemførelse af arts- og habitatmonitorering, fra botaniske registreringer og permanente prøveflader til kortlægning af vegetation og habitatstruktur. Gentagne observationer kan bruges til at følge ændringer i artssammensætning, diversitet og habitatkvaliteter og til at undersøge mulige drivere bag udviklingen. Feltdata kan kombineres med drone-, satellit-, akustiske og andre datakilder, for en større helhedsforståelse af systemet.
Relevant erfaring
Omfattende forskningsmæssig og praktisk erfaring med botanik, vegetationsøkologi og biodiversitet fra danske og internationale landskaber. Arbejdet spænder fra artsregistrering og artssammensætning til funktionelle planteegenskaber, vegetationsstruktur og eksperimentelle undersøgelser af biodiversitet og miljøpåvirkninger.
- artssammensætning
- bestande
- fænologi
- funktionelle egenskaber
- habitatkvalitet